Nogle cd’er er vidunderlige, uden at deres fortrin kræver mange ord, og her er sagen superenkel.
Tre klaversonater skrevet af musikhistoriens tre store wienerklassikere spilles så perlende (Haydn i Es-dur) og så varmt i fortællemåden (Beethovens opus 2 nr. 2 i A-dur og Mozarts K 311 i D-dur), at man burde beundre den polske Rafal Blechaz for hans anden indspilning for Deutsche Grammophon. I stedet nyder man den bare. Skamløst og igen og igen. Efter sit mere end lovende Chopin-udspil slår Blechacz nu navnet fast.




























