At den unge organist Mads Damlund både tør og kan noget, vidner denne usædvanlige orgelversion af Bachs 'Goldbergvariationer' om. Musikken, der blev udødeliggjort med pianisten Glenn Goulds excentrisk-geniale klaverindspilninger fra 1950'erne og 1980'erne, er ellers uomtvisteligt skrevet for et cembalo med to rækker af tangenter. Men selv om vi af den grund burde rynke på næsen netop af de mange indspilninger som Goulds, der er gjort på et moderne flygel med kun en række tangenter, er det en orgelindspilning som denne, der umiddelbart forarger. Dog kun til man har lyttet til den. Damlund orkestrerer velovervejet og varieret ved hjælp af de mange klangmuligheder, Garnisons Kirkes orgel byder på. Og når han tager så vilde ting som mekanisk fuglesang i brug, sker det kun hen mod slutningen, hvor en enkelt variation i det lange, krævende værk med sine triller indbyder til sådan en skovtur. Fortolkningens måske lidt brede, men levende og velafpassede tempi, stemmernes linjetegning og nuancerede farvelægning samt det sikre, farverigt perlende spil i en ellers udpræget cembalovariation som nummer 14, plus for eksempel den grandiose ouverture i fransk stil, der markerer halvvejen i Bachs avancerede mammutkonstruktion af et pragtværk: Meget på denne cd kalder på et genhør. Der er i øvrigt mulighed for at opleve Mads Damlund live ved samme orgel, Garnisons Kirkes, når han 13. september debuterer fra konservatoriets solistklasse. Ved den lejlighed spiller han dog ikke Bach, men Buxtehude, Nielsen og nylig afdøde György Ligeti.