Efter de futuristisk flaksende, metalliske dødsengle i 'Valkyrien' fra Amsterdam kommer denne surrealistisk sci-fi-inspirerede 'Siegfried' ikke som noget chok. Derimod kommer den, hvad stemmerne angår, som en velkommen opgradering i den igangværende dvd-udgivelsesserie af Wagners 'Ring' fra Den Nederlandske Opera. Mens 'Valkyrien' lider under mellemgode solistpræstationer, er der her med en virkelig morsom Mime i front tale om en mere velsunget forestilling, hvor både den forklædte Wotan, Vandreren kaldet, og veteranen Jeannine Altmeyer som Brünnhilde tæller på plussiden. Mime synges med overskud i det fedeste kostume: en arrig flue af en giftiggrøn lille rummand med hår på ryggen og spasmodisk-atletiske bevægelser. Virkelig et syn for nordiske guder! Alberich, hans onde bror og rival, er heller ikke tosset. Tydeligt i familie med den groteske insektdværg. Altmeyer synger sin tredjeakt bedre, end hendes præstation i 'Valkyrien's hovedrolle kunne lade nogen ane, og på de flot oplyste skråplaner, der spredt rundt omkring orkestret udgør scenen, klarer også titelfiguren sig godt. Skønt man hos denne Siegfried savner noget menneskeligt udtryk i Kruses sammenbidt todimensionale figur. Måske er den farvestærke og flotte produktion ikke ligefrem det mest dybdeborende bud på en 'Ring', man kan mindes. Faktisk lægger 'Amsterdam-Ringen' ikke så meget som ét eneste tolkningslag ind i Wagners ellers så mangfoldigt fortolkede drama. Men den er fascinerende at kigge på. Mens Stuttgarts mere fortænkte 'Ring' gjorde sig bemærket med fire forskellige instruktører, er der i 'Amsterdam-Ringen' tale om fire forskellige orkestre (spørg ikke hvorfor!). Og igen er dirigent Haenchen mand for det stringente i gennemspilningen af et drama, som desværre lader lyden tumler forvirret rundt i en usikkert håndteret produktion. I hvert fald hvis man vælger stereosporet i stedet for surround. Til gengæld er den visuelle del af produktionen gennemtænkt.