Tolv overvejende mindre kendte eksempler fra Monteverdis store og brogede produktion af kirkemusik er havnet på denne cd, og heldigvis går seriens redaktion ikke systematisk til værks. Værkerne er hentet fra mange kilder, stammer fra forskellige perioder i komponistens udvikling (om end dateringen ofte er usikker) og er også særdeles afvekslende i stil og besætning. Fra et demonstrativt gammeldags (og dermed ganske atypisk) 'Magnificat' i solid kontrapunktisk korsats over store, festligt koncerterende vespersalmer for solister og instrumenter til virtuose eller eksalteret deklamatoriske solomotetter i det tidlige 17. århundredes operastil. Det er farverigt udadvendt musik, der vil gøre gudstjenesten så festlig, glad og lysfyldt som muligt. Så vidt så godt. Indspilningen yder imidlertid ikke musikken fuld retfærdighed. Eller rettere sagt: Den er - med variationer - dygtigt udført med stil og smag, men ikke så meget mere. Optaget i en noget grel akustik står klangen hårdt i øret uden den taktile stoflighed, der gør musikken 'lækker'. Heller ikke solisterne, som der er mange af, har den luksuskvalitet, værkernes udtalte sanselighed kalder på. En fast og energisk tenor i et par af solomotetterne er den opløftende undtagelse, skønt han ikke rigtig vover sig ud i deres teatralske lidenskab; og de hver for sig lidt skarpe sopraner duetterer med charme og sødme. Alt i alt er der mere tilknappet engelsk korrekthed end italiensk (venetiansk!) overdådighed i disse fortolkninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce