For en gangs skyld er bonusmaterialet det allerbedste på en i det hele taget særdeles seværdig koncert-dvd. Bonus er i denne forbindelse sidste sats af Chopins første klaverkoncert, spillet så spændingen er til at skære sig på af en meget, meget ung Yundi Li ved finalen i den prestigiøse internationale Chopinkonkurrence anno 2000. Den endnu ikke voksne solist har en nærmest chokerende naturlig Chopinklang. Mindst lige så feminin, som den er maskulin. Samtidig er hans spil både stærkt og karakterfuldt, og selv om alt ser ud til at briste inde i den unge kineser, da han gudhjælpemig spiller en fejl - ja, en fejl! - helt derude på kanten, hvor han presser sig selv ud, så vinder han finalen med monstrøs applaus. Særdeles medrivende. I skarpe farver og nutidigt indfanget med mindst fem bevægelige kameraer fremstår Yundi Lis perfektion slank og spændstig, når han indleder selve koncerten med den første af Chopins fire store scherzoer. Lokaliteten er Baden-Baden i Tyskland 2004. Koncertsalen er endog meget stor, men den omhyggelige produktion og den levende kameraføring holder opmærksomheden fast på et af den nye generations store klavernavne, mens han præsterer elektrisk Chopin. Hele programmet er musik, Li allerede har cd-indspillet for Deutsche Grammophon. Herunder Liszts store h-mol-sonate, der vederfares så megen atletisk styrke og anspændt koncentration, at også gammeldags inklinerede klaverelskere må gi' sig. Der er en spændstig lethed i Lis virtuositet. På en måde er spillet næsten spinkelt trods al dets force. Men som Li sitrende sænker hånden foran det bomstille publikum efter sidste voldsomme udladning i Liszt, er indtrykket af en akut tilstedeværende musiker bekræftet. Som krone på værket får man blandt andet en forrygende præcis 'Rigoletto'- parafrase, også af Liszt. Meget anbefalelsesværdig. Køb og nyd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























