Med sit klare billedsprog og sin umiddelbare charme er Smetanas 'Moldau' - eller 'Vltava' på komponistens tjekkiske modersmål - en af de populæreste klassiske travere. Men lige så folkekær den er (eller har været), lige så obskur er dens rette sammenhæng som andet led i en cyklus på ikke mindre end seks symfoniske digte, der under fællestitlen 'Mit fædreland' skildrer hver sit punkt i en national kanon af natur, historie og folkesagn. Når man hører det fem kvarter lange værk i sin helhed, er det let at forstå, at 'Moldau' har fået et egetliv. Ikke at det øvrige er dårlig musik, men det har sjældent samme friskhed i inspirationen. Selv et stykke med titlen 'Fra Bøhmens skove og marker' (nr. 4) er påfaldende bastant snarere end poetisk naturduftende. Bedst kan jeg lide de sagninspirerede stykker: nr. 6, 'Blaník', der stemningsfuldt skildrer, hvordan de slagne husitterkrigere fra nr. 5, 'Tábor', som et tjekkisk sidestykke til Holger Danske sover under mulde, rede til at vågne, når nationen stander i våde; og navnlig nr. 3, 'Sárka', en drabelig og usædvanlig amazonefortælling med livagtige billeder af oprørsk tumult, ryttere på krigsstien, erotisk betagelse, drikkelag, snorken (kontrafagot!) og massakre. Sárka' står næppe tilbage for 'Moldau' i plastisk opfindsomhed, men emnet har vel mindre universel appel. Colin Davis tolker cyklen med solid rutine, men uden den store kærlighed, og med flade eller tunge strygere og lejlighedsvis stiv blæserfrasering er hans orkester ikke i topform i denne live-optagelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce