Hun har lige været i København og spille Sibelius med Radiosymfoniorkestret. Her er hun i to russiske solokoncerter, og endnu en gang beviser Sarah Chang sit høje niveau. Prokofjevs første violinkoncert får hos den 25-årige verdensdame en alt andet end overfladisk behandling. Ikke mindst finalen kræver sin kvinde med drilske løb og skyhøje triller. Men Chang har mere end teknik. Hun viser modet til at lade sprækker stå åbne i musikken. Det her er ikke vokset virtuositet, men levende sårbarhed i en neoklassisk koncert, skrevet af en Prokofjev, der nærmest midt under udbruddet af den russiske revolution ville vise, hvad klangfarver og harmonisk dristighed kan gøre ved sangbare melodier og en traditionel tresatset form. Sjostakovitjkoncerten bærer ligeledes præg af en solist, der tør tage musikken på sig. Her handler det om 1940'ernes kuldslåethed i dyster sovjetrussisk version. Rattles Sjostakovitj kan, sine akut følsomme kvaliteter til trods, ikke påstås at ramme de optimale tempi. Sammenlign selv med Changs amerikanske landsmand Hilary Hahn, som med dirigenten Marek Janowski på Sony træffer både en mere tilfredsstillende stemningstæt og rolig passacaglia og en mere burlesk finale. Oven i købet er lyden på Hahns cd væsentlig bedre. Faktisk er lydniveauet så lavt og optagelsen så kompakt på EMI's nye cd, at det koster et hjerte i vurderingen.