Engelske Gardiner er den perfekte Haydn-dirigent. Han bekender sig i rigt mål til den såkaldte 'autentiske opførelsespraksis', men har frit valg på alle hylder, når bare valget giver musikalsk mening. Det gør nærmest samtlige valg i Gardiners nye plade med Haydn-messer, der er ved at komme til at stå som definitive moderne 'læsninger'. Gardiners Haydn er tæt, tæt beslægtet med Beethoven, og der er krop og sved i hans version af 'Heiligmesse'. Den tyste åbning på den guddommelige 'Paukenmesse' røber, at Gardiner ikke viger tilbage fra det nydelsesrige i sin omgang med disse materier, og det er spændende at følge, hvordan han doserer sine effekter og sine organiske tempi. Og ikke et ord om 'Qui tollis'-satsen, hvor bassolisten og celloen går op i en højere enhed, og hvor den ufred og krig, som messen tager udgangspunkt i, forekommer som en urimelighed.