Den franske katolske mystiker og ornitolog Olivier Messiaen er anerkendt som en af de betydeligste komponister i forrige århundredes anden halvdel. Alligevel har hans sidste store orkesterværk, uropført kort efter hans død i 1992, aldrig været opført i Danmark. Nu foreligger det imidlertid i en fornem indspilning, og enhver, der har ladet sig betage af 'Turangalîla' eller 'Des Canyons aux étoiles', vil også nyde dette. I de elleve 'Belysninger af det hinsides', som titlen omtrent kan oversættes, med en samlet spilletid omkring fem kvarter udfolder Messiaen endnu en gang sine yndlingsemner: fuglesange, dansende stjernetåger, højtidelige processionsmelodier, metallisk glitrende farver og lysende visioner af evigheden. Man behøver ikke tro for at gribes af musikkens storladne trosvished, og hvis den er langt mere statisk og rituel i sin opbygning end det næsten halvhundrede år ældre 'Turangalîla', så er den klanglige fantasi til gengæld eksplosiv. Særlig i fuglesangene overgår Messiaen sig selv. En sats er helt helliget den australske lyrefugl, hvis fantastiske sprog gengives af hele det store orkester. I en anden snakker 25 fugle i munden på hinanden i hver sit tempo som i en kæmpevoliere. Andre steder blandes fuglene med det apokalyptiske eller det forklarede, og det er i høj grad dem, der fører vitalitet til en musik, som udtrykker det overjordiske i store, statiske flader.
Messiaens sidste
Lyt til artiklen
