Pergolesis 'Stabat mater' har ry for at være barokkens 'Sound of Music'. Sådan cirka. Et herligt melodiøst og indtrængende værk og komponistens eneste bedrift, der blev stående efter hans utidige død som 25-årig i 1736. Nu har Erato imidlertid begavet os med en dobbelt-cd med bl.a. premiereindspilningen af hans 'Mariavesper', rekonstrueret af Malcolm Bruno. 'Mariavesper', som den fremstår nu, er et mix af bidder fra den purunge og den voksne Pergolesi, og lige fra den indledende 'Deus, in adjutorium' får vi hans velkendte rytmisk prægnante, dynamiske, melodiske stil. Og som han dog kunne skrive for stemmen. Spørgsmålet er, om vi hidtil er gået glip af udødelige mesterværker, og man vil givet kunne diskutere værkets autenticitet, som man har gjort det med Pergolesis 'efterladte værker' i århundreder. Men her er meget musik af overordentlig stor skønhed at komme efter - ikke mindst i kompositionerne, der fylder dobbeltdisken ud. Som Sophie Daneman synger hymnen 'Lucis Creator optime', er den hele prisen værd, og selv ville jeg nødigt undvære de to veltalende sonater for hhv. violin og basso continuo og cello og basso continuo samt den letløbende 'Magnificat'. michael.bo@pol.dk