Andsnes nærmer sig dens skønhed med enkelheden som metode. Hør blot, hvor overraskende ligefremt rondoen glider fra tangenterne. Fortolkningen holder niveau med de bedste, og Andsnes træffer holdbare valg på baggrund af et hørbart overskud. Ikke med hjertet blødende uden på vesten. Ikke med udpræget sarte klangskift. Men med et sikkert overblik, der lader musikken tale for sig selv og gør klaversonaten til cd'ens hovedbudskab. At sætte sonaten sammen ikke med en anden klaversonate, men med fire lieder, er at udnytte cd-mediet til et helt lille komponistportræt, om end et ret kort et på kun godt 60 minutter, og koblingen ville næppe have overrasket Schubert selv. Subtile musikalske sammenhænge, først og fremmest mellem sonatens langsomme sats og 'Pilgerweise', gør kun ideen bedre. Ian Bostridge når længere i Schuberts tysksprogede univers, end de fleste engelsksprogede liedsangere gør, og den tynde tenor kommer med fortolkninger af fire lieder, som i tekstbehandlingen kun lider af små skavanker. Den, der skurrer mest, findes i slutningen af første strofe i 'Auf dem Strom', hvor Timothy Browns følsomme hornstemme synes at have lagt begrænsninger på muligheden for klip og retakes. De tre andre lieder fungerer udmærket. Kun står tendensen til mørkere, svulmende fraseringer ikke mål med de fint nuancerede fortolkninger på Bostridges første Schubert-cd fra EMI, og lydbilledet er også lidt mindre åbent. Andsnes skriver i sine noter, at denne nye cd er starten på et længere projekt. Efter sigende kan vi se frem til de to andre sene Schubertsonater udgivet sammen med hver en buket lieder. Og så skal projektet afsluttes af med en 'Winterreise'.