Tilbage står 'gadedrengen og munken' Poulenc. Mindre avanceret har han vist sig mere slidstærk, ikke fordi han er poppet (hvad han tit legede, han var), men fordi han, ironisk eller alvorlig, har en sikker smag og en oprigtighed, man ikke i længden kan overhøre. Kormusikken hører til hans stærke felter takket være en enkel, men indtagende, ofte sødmefuld melodik, en sensuel harmonik, der går fra det næsten klassiske til det raffineret dissonante, og en udtalt sans for stemmer og poesi. Det er musik, der er god at synge og dejlig at lytte til. Den kan være krævende, men ofte er den ret let tilgængelig. Den komplette indspilning af værkerne for kor a cappella omfatter en kirkelig og en verdslig cd. Begge genrer formes som mosaikker af korte, selvbærende vendinger, hvis individuelle skønhed og udtrykskraft er selve indholdet. Der stikker ikke noget under, og polyfoni er der næsten intet af, men fornemmelsen for teksternes karakter er stærk: fra det jublende over det mystiske og det tragiske til det karske i kirkemusikken, fra pikant letbenede børne- og folkesange til farverigt atmosfæremættet surrealistisk poesi i de verdslige sange. Hovedværket, som får en af samlingens mest helstøbt udtryksfortættede udførelser, er den storladne cyklus 'Figure humaine' til tekst af Paul Éluard. Med en omhyggeligt modelleret klang og tempo betoner fortolkningerne det gestiske og emotionelle, mens puls, rytme, fremdrift og tildels også klanglig klarhed og rundhed lades lidt i stikken. Hurtigt springende melodik er ikke altid helt på plads. Det er små irritationer i ellers stærkt engagerende udførelser af et kor af høj klasse.