Koblingen på cd er heller ikke til at undgå. Bedre sent end aldrig skynder vi os at råbe op om en vigtig dansk nyindspilning af de to værker, der med Christina Åstrands dedikerede violinspil, Per Salos dejlige bredde og Jakob Keidings varme, sikre hornspil gør Brahms sene kammerjuvel ære. Især er jeg meget begejstret for Keidings mørke Brahmsklang og den fuldendte korrespondens, den udviser i forhold til klaveret. Scherzoen holdes tilpas stramt i tømme, og også finalen får den rette blanding af frit og styret løb. Ligetis trio - hommage à Brahms - har de tre heller ingen vanskeligheder med. Violin og naturtoneorienteret horn holder en smuk balance i det tomme rum, som i øvrigt defineres usædvanligt godt på den også teknisk vellykkede indspilning. Klaveret føjer sig følsomt dertil som en tredje drabant omkring noget usynligt og uhørbart, der vel er selve musikkens væsen. Der danses en forrygende rumballet i andensatsens vivacissimo, mens finalens dramatiske dyk i det iskolde dyb på én gang understreger trioens frie leg i Ligetis musikalske univers og alluderer til Brahms elskede barokke passacagliaform. Dansk Musiker Forbund, Augustinus Fonden og Solistforeningen af 1921 kan være stolte af at have deres logoer på bagsiden af cden, der takket være to tredjedele af trioens medlemskab af Radiosymfoniorkestret er udgivet af det engelske mærke Chandos.