Det klinger også godt, hendes klaverspil. Problemerne ligger i orkesterledsagelsen. Temmelig ufølt virker den, og mere inspiration havde bestemt løftet det samlede resultat. Hør bare begyndelsen af finalen fra klaverkoncert nr. 21 - I ved den, der har fået sit tilnavn fra Bo Widerbergs Elvira-film på grund af den langsomme sats. Her flosser musikken, og intensitet er en by langt fra Pardubice, hvor pladen er indspillet. En anden side af sagen er de trykte oplysninger på denne cd. De er godt nok helt i skoven! Jeg har da sjældent set sådan noget sjusk: Mozarts A-dur- symfoni nr. 29 loves vi på cd-coverets forside: Nixen bixen, det er hans lille ensatsede symfoni i G-dur nr. 32, der klinger lytteren i møde, og Köchelnummeret på dén er altså ikke 313, som der står på bagsiden af cd'en. Det er 318. Mozarts klaverkoncert nr. 23 står i A-dur - ikke i C-dur, som coveret fantasifuldt oplyser. Og igen får vi et forkert Köchelnummer. Farceagtigt og uprofessionelt. Men tilbage til musikken. Der spilles da o.k. af det tjekkiske kammerorkester i A-durkoncerten, men ikke med megen varme i klangen. Hvor bliver viljen til at lave musik af? Bjørkøe er en lovende Mozartpianist og fortjener ordentligt modspil. Bostock er solid, men hans Mozart hænger med ørerne. Heldigvis er der mange år forude, og jeg glæder mig til at høre mere Mozart fra Bjørkøe. Men hun skal over på et plademærke, der har en bedre dirigent i stald, og som ikke sjusker med oplysningerne om, hvad hun i det hele taget indspiller.