Den skildrer en bondedrengs modstræbende erotiske betagelse af en zigeunerpige og sluttelige forsvinden med hende, og Janáceks uroligt impulsive tonesprog af korte formler og figurer og sprognære vendinger snarere end melodier er i eminent grad egnet til at skildre hovedpersonens ophidselse og ambivalens. Nok er det en kærlighedshistorie, men det er også en historie om stærke sociale fordomme (som stadig er meget levende i Tjekkiet). Den påtrængende situations- og stemningsskildring er en erfaren operakomponists værk. Sangkredsens rammer sprænges da pigen får mæle i form af en alt, og i kærlighedsmødet overtager tre kvindestemmer off stage den fortællende tekst mellem replikkerne. Det centrale vendepunkt er en klaversolo. Ian Bostridges skrøbeligt lyse engelske tenor klæder musikken, og han gør den følsomme ynglings tvivl og desperation rørende nærværende. Ruby Philogene er øm og sød og undlader taktfuldt at gøre pigen depraveret skønt hun er den aktive i forførelsen: Begge er underkastet samme længsel. Thomas Adès' varme, sværmerisk meddigtende klaver er i særklasse. Han skaber bund i stemninger og følelser, men har som komponist også en selvfølgelig strukturbevidsthed, der giver musikken vægt. Han fylder ud med en samling korte, karakterfulde folkesangsbearbejdelser og nogle mere ujævne albumblade. En ældre, meget anderledes indspilning af sangene i Max Brods fine tyske oversættelse er netop genudsendt i DG-serien 'The Originals'. Hvilken man foretrækker, er en smagssag. Haefligers tysk muskuløse tenor giver en helt anden tilgang, men hans dramatiske indlevelse og tekniske overskud er suverænt. Kubelík betoner det modernistisk forrevne og talenære i klaverstemmen. I tilgift får man en glimrende indspilning af den ekstatiske og bronzehårde 'Glagolitiske messe' på oldkirkeslavisk.