Én ting er, at jeg nærmest aldrig har hørt en arie-cd akkompagneret så fornemt og medtolkende som Colin Davis i spidsen for London Symfonikerne, en anden er, at Frittoli har fundet ind i hjertet af sin mission på jord. Hun er en altopslugende, altfavnende naturkraft af en Leonore i 'Trubaduren', hun er en Violetta i 'La Traviata', som man straks må opleve på scenen, hun kan mørk-lægge stemmen nøjagtig, som man gerne vil høre sin Amelia i 'Simon Boccanegra', og sidst men ikke mindst har hun stor vægt og moden lyrik i sit korte portræt af Elisabeth i 'Don Carlo'. Stemmen, sonor og cremet om end i nougat - snarere end piskeflødeafdelingen, er båret af en perfekt kontrolleret vibrato og et sømløst legato. Køb den - men lige så meget for det orkestrales skyld.