Der er masser af 'salsaatmosfære', som det så eufemistisk hedder, på denne og de øvrige indspilninger (undtagen Gade): knirken og pusten, hosten og bladren og naturligvis et kraftigt bifald, men egentlig klæder det opførelsens glød og boblende humør. Den er vidunderligt vital, dansant og fortællende, farverig og sensuel. Sjældent er Tjajkovskijs instrumentation kommet så besnærende til sin ret. Den berømte blomstervals, der med lidt ubehændighed godt kan blive vulgær, svæver betagende smukt og værdigt over dansegulvet som en stor generøs helhed. De små eventyrstykker der udgør Ravels 'Ma mère l'Oye', er delikate og yndefulde, og de sidste to satser får en usædvanlig romantisk farvning: Dialogen mellem skønheden og udyret bliver ligefrem dramatisk; eventyrhaven foldes ekspressivt ud som en bedøvende skøn vision. I slutstigningen er der lagt låg på klangen: Den dynamiske begrænsning radioen kræver, er tilsyneladende kommet med på cd'en. Heller ikke 'La Valse' kommer ordentlig ud af busken i kulminationerne, hvad der er en hel del mere alvorligt, men orkestret selv har også et klangproblem: Danskernes karakteristiske fede 'Brahms-klang' får tuttiet til at grøde. Og mærkeligt nok lader Temirkanov ikke dansen svinge som hos Tjajkovskij.