Bratschen er som det midterste af solo-strygeinstrumenterne hverken fugl eller fisk.
Af natur har den ikke violinens glasklare stemme, der kan danse hen over resten af orkestret, eller celloens sødmefulde poesi i menneskestemmelejet. Der findes heller ikke så meget af det gode stof til bratschen – og naturligt nok heller ikke ret mange af de virkelig heftige solister til at fortolke de få koncerter, der er.






























