Chopin hører til alle tiders mest elskede komponister. Hans historie begynder i Warszawa og slutter i Paris. Den er fortalt i bøger og på film, og det første af to nye album, der fokuserer på hans musik for cello og klaver, tager netop udgangspunkt i, at Chopin udvandrede fra Polen til Frankrig.
Her dannede den følsomme og feminine komponist par med forfatteren og baronessen Armadine Aurore Dudevant, der flanerede iklædt herretøj og skrev under pseudonymet George Sand.


























