Der er næsten hundrede procent sikkerhed for, at du vil holde af denne milde og gode, men også substantielle og udpræget musicerende, ja legende lækre dobbelt- cd med Mozarts modne trioer med klaver. Barenboim og Znaider, tænker læseren måske så. Romantiske virtuostyper og da givetvis alt for tunge drenge til Mozart? Not so. De er sprøde, er strygerne, og da ikke mindst Nikolaj, der letter på klangen, men fremdeles bærer sine fraser igennem, som støbte han dem i størknet glastråd. Det er grazioso, hvor det skal være det, og det er smagende, men ikke selvsmagende. Barenboim klinger så blødt, som man ville forvente og ønske og håbe på, og han svælger lidt, men ikke for meget, bare når og hvor de operaagtige melodier indbyder til det. Han kan også finde på at brede en akkord ud, så den fylder lidt mere. Man er vel romantisk inklineret. Cellisten holder sig på måtten, hvor hans parti ikke kalder på mere, men han kan også folde sig ud. Det samme kan klarinet og bratsch i en roligt åndende 'Kegelstatt'- trio, og det er altid en skøn ting at høre gode musikere nyde at spille kammermusik. Når dertil lægges, at optagelserne er luftige og ganske præcist defineret, så er der jo ikke meget at klage over. Det er måske ikke direkte sprængfarligt, men det er forrygende musikalsk, hvad den alfaderlige maestro Barenboim og hans unge kolleger her leverer af hyldest i et rundt Mozartår. Legende let, lyder det virkelig. Og så Mozart, den sværeste af alle de gamle? Ikke ringe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























