EMI's varme, runde akustik passer perfekt til disse verdslige kompositioner, som Purcell skrev til dronning Elizabeth I's fødselsdage og til hendes begravelse i 1695. Det er stor, stor musik, vi taler om her, noget af Purcells allerfineste, ikke hastige bestillingsopgaver. Det står klart allerede fra den højtidelige sinfonia, der indleder den lange ode til dronningens fødselsdag i 1694 og udvikler sig kanonisk og bliver afsæt for kontraarien 'Come, Ye Sons of Art', kontraduetten 'Sound the Trumpet', hvor sangerne triumferende og brillant efterligner trompetklangen, den delikate duel mellem kontratenor og blokfløjter 'Strike the Viol', den virtuose arie for bas 'The Day that such a Blessing Gave', den sublime sopranarie 'Bid the Virtues' ... Bedre musik er næppe skrevet, og her er arierne sunget af et hold superbe vokalister, som man straks virkelig længes efter at høre noget mere med. Og afleveringen fra kor og continuo er dynamisk udadvendt og uforceret, rytmisk usvigelig og dødsikkert fraseret og artikuleret. Og så pludselig - efter to herlige fødselsdagsfester med pragtfuld musik og voldsomt flatterende tekster - sætter slagtøjet ind med sit mørke, dumpe budskab om dronningens død. Der er en næsten vanvittig intensitet over denne musik. Cd'en afsluttes med den gribende, værdige begravelseshymne 'Thou Knowest, Lord, the Secrets of our Hearts'.