Interview Master Fatman græder helt vildt over jazz

Master Fatman synes at det går forrygende og at det er helt fantastisk at være på Jazz Festival.
Master Fatman synes at det går forrygende og at det er helt fantastisk at være på Jazz Festival.
Lyt til artiklen

Hvordan synes du selv det går?

»Det går forrygende – men det har jeg det jo med at synes«. Ja, du lyder glad? »Jeg er meget lykkelig, og har lige fået en brysk advokat til også at blive glad. Det er så dejligt, når sådan noget sker«. Ja, det er vel ikke hver dag. Men hvad er du ellers så glad over? Min liste, over hvorfor jeg er glad, er så lang, at i slet ikke har sider nok i jeres avis til at bringe den, men en af grundende er, at det er helt fantastisk at være på jazzfestival, og da jeg tidligere oplevede Toots Thielemans optræde, fik jeg tårer i øjnene af lykke«. Jeg troede ikke, at du græd? »Jo, selvfølgelig græder jeg – og specielt græder jeg helt vildt over jazz«. Ok. Men nok om det. Hvad er det egentlig, du har gang i på Amager strandvej 110? »Det er et tiltag, jazzfestivalen har lavet for at få musikken helt ud på Djævleøen. Og Amager Strandpark minder jo om Ipanima. Derfor er det et fantastisk sted at bruge til at gøre den danske hverdag mere brazilian«.Men bliver det ikke lidt svært, når nu DMI lover regn de næste fire dage? »Det regner jo aldrig, når Master Fatman laver noget! Men hvis det endelig skulle ske, gør det slet ikke noget. Der skal meget til at kue den livsglæde, som vil være til stede i Amager Strandpark«. Men derfor kan et jo godt være, at man ikke ønsker at blive sjaskvåd. Hvad skal publikum gøre midt ude på stranden, hvis det begynder at vælte ned? »Jeg er jo en stor tyk engel, og man kan rykke sammen under mine vinger. Eller også kravler vi ind under sambatrommerne. Det er jo det fede ved Brasilien – tingene fungerer altid på den ene eller anden måde – altid«. Læs alt om jazzfestivalen på iBYEN.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her