Så fyldte hun 30, københavnernes smukke jazzfestival, og det var dejligt at danse med hende. Vejmæssigt begyndte festivalen så ideelt, man kunne drømme om det. Brasilianerne i Spokfrevo Orquestra, der åbnede ballet med fuld knald på Frue Plads, fik ikke brug for det varme tøj, de havde med. Solen bankede ned. Festen var en realitet. Genremæssigt er Copenhagen Jazz Festival for længst vokset ud over det rent jazzede – hvad det så end er – og i år vedkendte den sig det åbent. Til Angélique Kidjo på Det Kongelige dansede publikum på scenen. Annisette fra Savage Rose krængede sjælen ud. Hun er enestående.
Drømmedejlig kvartetkunst
Kernejazzede topoplevelser fik vi på den anden side fra italienske Stefano Bollani med danske Jesper Bodlisen og Morten Lund i JazzHouse. Over to aftener legede de tre triodrenge sig til drømmedejlig kvartetkunst sammen med deres italienske godfather Enrico Rava på blåsort fantasitrompet. Uforglemmeligt.
Uforglemmeligt var det også at møde 78-årige Ornette Coleman på Gamle Scene. Ti minutters stående bifald var ikke for meget til manden, der kompromisløst har fastholdt idealet om en fuldstændig fri omgangstone inden for jazzen, og som gav os en af dette års mest fokuserede festivaloplevelser. Tusinde tak.
Levende legende Sinne Eeg er vores nye danske bud på en jazzdiva, hvilket hun demonstrerede ved koncerten i Pressen i begyndelsen af en festival, som Little Jimmy Scott meldte afbud til. Og hvor kanonnavnet Wayne Shorter skuffede bastant i Operaen.
