Der er for få jam-scener i København

Der er ikke mange scener med jamsessions under festivalen. Men Montmartre, La Fontaine, Christianias Børneteater og Mojo er gode bud, hvis man søger improviseret samspil.
Der er ikke mange scener med jamsessions under festivalen. Men Montmartre, La Fontaine, Christianias Børneteater og Mojo er gode bud, hvis man søger improviseret samspil.
Lyt til artiklen

Nok spilles der koncerter på livet løs under Copenhagen Jazz Festival, men når det kommer til åbne scener, hvor musikere kan mødes og spille frit, er tonen en anden. Årets rekordstore festival er således bemærkelsesværdigt fattig på jam sessions opfundet til lejligheden.

Hvor de etablerede åbne scener på Montmartre, La Fontaine og Mojo fortsætter under jazzfesten, har kun Lysthuset på Islands Brygge taget initiativ til en scene for jazzmusikkens vækstlag. Jam er sundt Det er beklageligt, siger docent på Rytmisk Musikkonservatorium Jens Skou Olsen. »Jam sessions er livsvigtige. I jazzmusikken er jam sessions den skole, hvor musikerne fødes. Det er helt afgørende, at amatørerne får noget erfaring ved at spille med professionelle. Antallet af jam sessions er et tegn på, hvor sundt jazzmiljøet er«, siger Jens Skou Olsen, der også er redaktør på Chara, et tidsskrift om kreativitet, spontanitet og læring. Han mener, at der i takt med, at festivalen er vokset, fokuseres mere på »det færdige produkt«: »Det går imod jazzånden, hvor jam sessions spiller en central rolle. Jeg ville holde fast og udvikle den gamle tradition med mange åbne scener«. Vil ikke blande sig Sidste år forsøgte festivalen at arrangere en åben scene på Råhuset på Vesterbro, men i år har sekretariatet holdt sig fra at arrangere jam sessions, siger musikkonsulent Kenneth Hansen. »Det må være op til de enkelte spillesteder at arrangere. Hvis vi arrangerede jam sessions, ville det måske ramme netop spillestederne, der ville gå glip af ølsalg og andre barindtægter. Det ville være ligesom at styre børns leg, hvis vi blandede os«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her