Copenhagen Jazz Festival

Jazz er en gigantisk bolsjemasse

Multifarvede pladecover-malerier og afromasker forvandler Øksnehallen til intim jazzklub.

Copenhagen Jazz Festival

Hvordan forvandler man et 500 m2 stort rum til en intim jazzklub?

Den udfordring stod den firemandsstore kunstnergruppe Zedamator overfor for lidt mere end en måned siden.

Resultatet er et bombastisk, rytmisk og Rudolf Steiner-agtigt bombardement af stærke farver og simple former, som du kan opleve indtil slutningen af Copenhagen Jazz Festival.

Jazz album-covers i megaformat Intimiteten har de fire kunstnere, Michael Boelt Fischer, Thorgej Steen Hansen, Zven Balslev og Daniel Milan, skabt ved at dekorere 16 store 2,44 gange 2, 44 meter store billboards, der forestiller overdimensionerede jazz album-covers.

En multifarvet bolsjemasse vælter ud over et af det plade-covers, som Thorgej Steen Hansen har malet og illustrerer musikken fra en trompetspiller.

Farverne fra den lydillustrerende bolchemasse går igen på gulvet, der er dækket af flere og kraftigere farver end et ludo- og et kinaspil tilsammen.

Og flyder sammen med de mange rækker af lave bænke, hvor folk kan nyde et glas rødvin og en øl fra baren bagerst i rummet.

Selv de må kvadrater i ruderne ind til Øksnehallen er dækket med farver og ligner både vinduerne i en livlig bodega og en lydtom kirke

Et postkasserødt billboard med et gigantisk hul i midten, markerer skillelinjen mellem de to miljøer, som kunstnerne har skabt i jazzklubben.

I den ene ende ligger scenen, i den anden, hvor farverne er kraftigst, gør de lange rækker af lave bænke, baren og en dj-pult det ud for jazzklubbens mere tilbagelænede loungeområde.

Heroinsprøjte på bænken
En af loungeområdets røde bænke er dekoreret af en en meter lang hvid og sortmalet heroinsprøjte.

»Det er både en kommentar til miljøet her udenfor og til de mange jazzmusikere, som har været afhængige af heroin«, siger Thorgej Steen Hansen og refererer til Vesterbros narkomiljø og jazzstjerner som Charlie Parker og Miles Davis.

Og til bandet O.D. Dødsprinsen, der sang om »heroin and cream« på jazzklubbens scene den første aften, tilføjer Michael Boelt Fischer.

På det billboard, der hænger foran scenen laver et afroansigt trutmund og hylder afrojazzen og jazzens oprindelige rødder.

Festivalens program er ligeså hybrid som jazzklubben

Zedamators arbejdsproces har ligesom jazzmusikernes været præget af en høj grad af improvisation og spontanitet.

»Vi skaber kunst ligesom jazzmusikerne jammer. En af os slår en tone af på stortrommen, og så jammer vi andre der ud fra«, forklarer Thorgej Steen Thomsen.

Ifølge kunstnerne illustrerer jazzklubbens og Zedamators kunstneriske arbejdsproces den mangfoldighed af muisikalske stilarter, som jazzmusikken fusionerer med på årets jazzfestival

Ikke mindst i Øksnehallen, hvor musikkerne hører til i den mest eksperimenterende og progressive ende af genren, mener Thorgej Steen Hansen.

Se Jazzclub Øksnehallens program

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce