Der lå et hjemligt tæppe under flyglet oppe på scenen, og intet i Chick Coreas ro og afslappethed så meget som antydede, at han stod over for en fuldstændig pakket Gamle Scene med forventningsfulde publikummer fordelt på fem etager.
Snarere fik man indtrykket af, at vi, som jazzikonet insisterede på, var inviteret hjem i hans øvelokale i privaten.


























