Jazzfestivalen takkede af med et brag

Brusende. James Blood Ulmer trak gamle kaniner op af hatten med en enorm vitalitet.
Brusende. James Blood Ulmer trak gamle kaniner op af hatten med en enorm vitalitet.
Lyt til artiklen

Den 70-årige Han Bennink vrider sit rødmossede fjæs i glædesfolder, mens han med lukkede øjne lægger en driftig swingrytme som en anden Sid Catlett under Simon Toldams rullende klaverakkorder og belgiske Joakim Badenhorsts varme klarinet. Øjeblikket efter knalder Bennink sine trommestikker i skindet som et pistolskud, rejser sig og råber sine unge medspilleres navne som en sprechstallmeister i et cirkus. Musikalsk poesi Forestillingen i det atmosfæreladede Hofteater forener den pureste musikalske poesi med hollænderens absurd humoristiske og uforudsigelige påfund. LÆS OGSÅSensuel sangerinde var som en varm brise fra Rio de Janeiro Han mangler bare en jordbærtud for at fuldende billedet af klovnen, der forener swingjazz, avantgarde, stomp og revykomik i sin lange krop. Rekvisitter?
Mellem musikalsk fordybelse og underholdning
En lilletromme, stikker, whiskers og en bomuldsklud. Benninks shownumre kan være tæt på at kamme over, som da han knækker en trommestik og kyler splinterne ud over scenen, men han formår for det meste at balancere hårfint mellem seriøs musikalsk fordybelse og underholdning. Og hans trio - den første faste gruppe, han har i eget navn efter 50 år på den internationale musikscene! - har fundet en effektiv opskrift på at levendegøre repertoiret af egne stykker og standardnumre. LÆS OGSÅVild amerikaner møder rutineret dansker i heftig guitarduel På cool vis lader de to yngre musikere Bennink om det gakkede, mens de fokuserer på at spille musikken så intenst og koncentreret som muligt.
Kvindeligt reflekterende univers
Anmelderen har iført sig den sidste renvaskede skjorte, trimmet skægget og er for sidste gang på gaden i sagens tjeneste. Pludselig ringer de fra TV 2 Lorry, og endnu en aftale ud over den med P8 Jazz og DR 2's kamera skal nås søndag eftermiddag ind imellem musikken.

På Statens Museum for Kunst inviterer Susi Hyldgaard publikum ind i sit kvindeligt reflekterende univers. Afgjort mere levende end på sin seneste cd, 'Dansk', med den pulsbærende bassist Jannik Jensen, en medlevende Benita Haastrup på trommer og den tyske saxofonist Johannes Enders. Man forlader alligevel stedet med blandede følelser.
Mageløst første sæt
Ved Nordre Toldbod, hvor den kongelige chalup fra tid til anden lægger til, er der øde og forblæst. Men to timer senere er restauranten Toldboden bristefærdig af et publikum, der ser Pierre Dørge og New Jungle Orchestra på scenen med kultguitaristen og bluesmusikeren James Blood Ulmer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her