En tirsdag aften kl. 23.30, hvor det en halv time forinden har stået ned i stænger er – selv under jazzfestivalen – en hård prøve for de fleste spillesteder.
Og ved koncertstart i Zum Biergarten var der da også siger og skriver nul tilhørere i det ganske store lokale – det tidligere vandværk over for Palads. Så selv om koncerter bør starte til tiden, skal det være arrangørerne og bandet tilgivet, at starttidspunktet blev udskudt et kvarters tid for at se, om der dog ikke skulle dukke et par publikummer op.




























