Lyt til artiklen
Fra tid til anden lyder klagesangen, at nu er Copenhagen Jazz Festival blevet alt for stor. Alt for mange spillesteder, alt for megen musik, det hele er uoverskueligt og i det hele taget en jammerdal. Jeg bliver så glad, hver gang jeg hører jeremiaden. Fordi den bekræfter mig i, at jeg lever et sted på kloden, hvor hverdagens problemer trods alt er af overskuelig størrelse. Selv er jeg af den mening, at jazzfestivalens enorme mangfoldighed også er dens største styrke. Ny musik på nye steder – mit hjerte, hvad vil du mere.
Sjovt og inspirerende
Tag nu Kafcaféen i Skindergade, Caféteatrets foyerscene, som det så smukt hedder. Der har jeg aldrig før hørt musik, og nu gjorde jeg det så i går, og det var sjovt og inspirerende.
Rummet er irregulært med store vinduer ud mod både Skindergade og gården. Indretningen er model ’standardcafé’ med zinkbar, kobberplader på gulvet og en 18-20 små borde spredt ud over det hele.
Uhøjtideligt
