Stjernedrys. Publikum har kunnet dyrke jazz i alle afskygninger. Store amerikanske navne som Charles Lloyd (foto) har været på besøg, musikere fra tilstødende genrer har været velkomne, men først og fremmest har de mange dygtige danske jazzmusikere været ude og spille masser af jobs. Når der er fest, elsker vi jazzen.
Foto: Jens Dresling

Stjernedrys. Publikum har kunnet dyrke jazz i alle afskygninger. Store amerikanske navne som Charles Lloyd (foto) har været på besøg, musikere fra tilstødende genrer har været velkomne, men først og fremmest har de mange dygtige danske jazzmusikere været ude og spille masser af jobs. Når der er fest, elsker vi jazzen.

Copenhagen Jazz Festival

Musikredaktør: Lad os give jazzen en krammer

Jazzen har nået en moden alder, hvor vi skal favne og ville den, hvis den skal holde det høje niveau.

Copenhagen Jazz Festival

Ti dage med København som jazzby slutter i dag, og festivalen, der bærer jazzens navn, har aldrig været større.

Sådan er det hvert år. Copenhagen Jazz Festival er i medvind, og igen i år er antallet af koncerter vokset.

Publikum har kunnet dyrke jazz i alle afskygninger. Store amerikanske navne som Charles Lloyd har været på besøg, musikere fra tilstødende genrer har været velkomne, men først og fremmest har de mange dygtige danske jazzmusikere været ude og spille masser af jobs. Når der er fest, elsker vi jazzen.

Men hvad så fra i morgen?

Oven på enhver fest kommer en hverdag, og selv om Aarhus Jazz Festival bærer stafetten videre i næste uge, er det værd at stoppe op et øjeblik og tænke over, hvordan jazzens fremtid ser ud. Flere væsentlige debatter har ulmet forud for festivalen, og de lader sig næppe lige slukke. Jazzhouse, som tidligere var jazzens statsstøttede scene, har skiftet linje og hyrer nu musikere, der i mange tilfælde hører til inden for andre rytmiske subgenrer, og også på Rytmisk Musikkonservatorium er stilen lagt om.

Uddannelsesinstitutionen blev stiftet for 30 år siden som et jazzkonservatorium. Men nye studieplaner og ændrede målsætninger har med rette fået jazzmiljøet til at føle, de er ved at miste en vigtig bastion, og i Politiken har debatten kørt, efter to studerende fortalte, at de havde opgivet en uddannelse, hvor man fik flere point for at spille klaver med bagdelen end for at ville være rigtig dygtig på bas eller trommer.

Al musik begynder som modkultur

Jazzen var engang klar undergrund. Præcis som rocken senere blev det. Al musik begynder som modkultur. Sådan var det også, da Beethoven rystede posen og sparkede musikken videre op ad banen. Men ingen modkultur overlever som modkultur, og hvor vi er vant til at tænke, at skellet i musikken går mellem det klassiske og det rytmiske, så går det måske i virkeligheden i dag mellem klassisk og jazz på den ene side og nye, yngre beatgenrer på den anden.

Man har kunnet kende udviklingen på den spilletekniske forædling, der ligesom inden for klassisk musik har fundet sted inden for jazzen. Musikerne er simpelthen blevet skarpere. En udvikling, der har været båret af de koncert- og især uddannelsesinstitutioner, som gror op omkring modkulturer, efterhånden som de assimileres og bliver til moden kultur.

Hvis jazzen skal overleve på det høje niveau, den har nået i Danmark, er det afgørende, at samfundet dedikerer rammer til en musikform, som, uden at vi rigtig har bemærket det, er gået hen og blevet over 100 år gammel. Og som derfor, præcis som den klassiske musik, har brug institutioner, der vil favne den.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden