Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Omkring 260.000 publikummer ventes at kigge forbi Copenhagen Jazz Festival, der begynder i dag og spiller til og med 16. juli.
Arkivfoto: Lars Hansen

Omkring 260.000 publikummer ventes at kigge forbi Copenhagen Jazz Festival, der begynder i dag og spiller til og med 16. juli.

Copenhagen Jazz Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Terrorfrygt ændrer ikke politiets indsats på jazzfestival

Copenhagen Jazz Festival, der åbner i dag, giver ifølge politiet ikke anledning til større sikkerhedsindsats.

Copenhagen Jazz Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der bliver tætpakket på hovedstadens torve, cafeer og jazzklubber, når forventet i omegnen af 260.000 publikummer kigger forbi Copenhagen Jazz Festival, der begynder dag. Det giver dog ikke Københavns Politi anledning til at opruste sikkerheden yderligere, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Politi Henrik Møller Jakobsen:

»Alle de steder, hvor der er samlet mange mennesker, er der en øget trussel i øjeblikket – og det har der været i lang tid. Vi ved, at der er jazzfestival, men kører med almindelig forhøjet sikkerhed«.

Forud for sidste uges Roskilde Festival meddelte Midt- og Vestsjællands Politi, at man grundet »udviklingen i verden omkring os« havde iværksat en række nye sikkerhedstiltag i forhold til tidligere år; herunder flere afspærringer, øget kropsvisitation, mere synligt politi og flere usynlige sikkerhedsforanstaltninger.

Så sent som i sidste uge aflyste Københavns Politi det årlige danseevent Copenhagen Summer Dance, der skulle have fundet sted på Politigården i august, på grund af »terrortruslen og de seneste ugers terrorhændelser«, herunder terrorangrebet ved en Ariana Grande-koncert i Manchester 22. maj.

På Roskilde Festival og Politigården kan man kropsvisitere folk. Hvorfor er der så ikke grund til mere sikkerhed i en bykerne, hvor folk går ind og ud?

»København har så mange arrangementer hver dag, hele tiden. Vi er klar over, at der er jazzfestival, ligesom vi er klar over det, når der er koncerter i Royal Arena eller Forum eller forsamlinger på Rådhuspladsen – og vi planlægger altid efter det«, siger Henrik Møller Jakobsen.

Han bemærker, at jazzfestivalens koncerter er spredt over hele byen – 1.300 koncerter fordelt på cirka 120 venues ifølge festivalens hjemmesiden – og at man siden december har opsat betonklodser bl.a. ved Langelinie, Strøget og Nyhavn efter anbefalinger fra PET.

Det israelske spørgsmål

Copenhagen Jazz Festival kom tidligere på året i vælten, da festivalens ledelse blev beskyldt for ikke at ville mødes med en israelsk jazzsaxofonist, Alon Farber, af politiske årsager. Ifølge Kenneth Hansen, leder af Copenhagen Jazz Festival, var der imidlertid tale om en misforståelse:

»Alon Farber blev ikke afvist, fordi festivalen boykotter israelske musikere, men på grund af sikkerhedshensyn«, sagde han til Politiken i marts. Han oplyste også, at festivalen i samarbejde med den israelske ambassade efterfølgende havde løst »sikkerhedsudfordringen«, så Copenhagen Jazz Festival nu fremover kan præsentere israelske kunstnere. På årets plakat er bl.a. den israelske kontrabassist Omer Avital, der spiller i dag, og den israelske gruppe Hagiga Sextet med Alon Farber på holdet.

Spillestedet Vega og Roskilde Festival har tidligere afvist, at der er behov for særlige sikkerhedshensyn, når de har booket israelske kunstnere. Også Israels ambassade i Danmark har stillet sig uforstående over for den »sikkerhedsudfordring«, festivalen har beskrevet. Copenhagen Jazz Festivals leder, Kenneth Hansen, ønsker ikke at uddybe sagen:

»Vi har – også i år – en god og tæt dialog med henholdsvis kommune og politimyndigheder, men kommenterer ikke på specifikke sikkerhedsspørgsmål«, skriver han i en mail til Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden