Man kan næsten ikke andet end være dybt imponeret over den brasilianske pianist Eliane Elias.
Ikke alene spiller hun på flygel med en sjælden virtuositet, hun synger også ubesværet samtidig med, og indimellem fortæller hun morsomme anekdoter om mennesker, hun har mødt og arbejdet sammen med, og steder, hun har besøgt. Og det i pailletteret aftenkjole og stiletter, så ingen kan være i tvivl om, at fru Elias er uma senhora, en verdensdame, der kan det samme som sine mandlige kolleger – bare baglæns og på høje hæle, som danserinden Ginger Rogers engang sagde om kravene i datidens musicalmiljø.


























