Jeg kunne rigtig godt li’ det, jeg forstod det bare ikke. Det virkede, som om det var noget, de bare fandt på hen ad vejen?«. Sådan sagde min veninde efter en fin jazzaften på Nørrebrorestauranten Gaarden & Gaden, hvor publikum i det lillebitte lokale nærmest havde siddet på skødet af musikerne. Jeg svarede glad, at hun havde forstået det hele fuldstændig rigtigt. Sådan er det med jazz.
Nogle musikere sætter sig sammen og improviserer. De finder på musikken undervejs, i et fælles flow med medspil og modspil, og det, man oplever i deres selskab, kommer aldrig igen. Det er blomster, der folder sig ud, og så gælder det bare om at lytte opmærksomt og tage imod oplevelserne.
