Jazz-festivalen ligner for meget et kunstmuseum - men potentialet er enormt

Bassisten Chris Morrissey var en af de mange musikere, der skabte musik i nuet. Han var en del af trommeslageren Mark Guilianas kvartet under årets festival.
Bassisten Chris Morrissey var en af de mange musikere, der skabte musik i nuet. Han var en del af trommeslageren Mark Guilianas kvartet under årets festival.
Lyt til artiklen

Jeg kunne rigtig godt li’ det, jeg forstod det bare ikke. Det virkede, som om det var noget, de bare fandt på hen ad vejen?«. Sådan sagde min veninde efter en fin jazzaften på Nørrebrorestauranten Gaarden & Gaden, hvor publikum i det lillebitte lokale nærmest havde siddet på skødet af musikerne. Jeg svarede glad, at hun havde forstået det hele fuldstændig rigtigt. Sådan er det med jazz.

Nogle musikere sætter sig sammen og improviserer. De finder på musikken undervejs, i et fælles flow med medspil og modspil, og det, man oplever i deres selskab, kommer aldrig igen. Det er blomster, der folder sig ud, og så gælder det bare om at lytte opmærksomt og tage imod oplevelserne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her