Den københavnske jazz-festival har altid været en ugelang begivenhed, hvor ikke kun koncertsale og gængse spillesteder summede af liv, men hvor også pladserne blev jazzende. Eller hvor hidtil ukendte rum åbenbarede sig; pludselig var der saxofon og trommer på det lokale plejehjem; beverdingen havde forvandlet sig til en veritabel jazz-bule og urmagerens tikkende biks genlød af sigøjnerviolin. Eller noget.
Og sådan er det også i år. Man behøver ikke have løst billet til hverken Tivoli eller Koncerthuset for at være med. Masser af steder koster det kun gratis eller måske en kølig læskedrik – det store spørgsmål: two beers or not two beers – at få masseret øregangene og spændt jazz-musklerne.
