Josva er et af dansk pops mere mellow indslag – meget af koncerten med ham i Vega torsdag aften foregik efter alt at dømme med en puls, der ville gøre Bjarne Corydon grøn af misundelse.
Havde det ikke været for mikrofonen i hånden, der indimellem skulle op til munden, ville koncerten nok have foregået med korslagte arme fra start til slut.