Brorens ansigt er centimeter fra mig, mens han knælende og i omhyggeligt kultiveret falset synger sine lyse toner om at være den, der har magten. Den, der skal skrives om i historiebøgerne.
Broren lægger sin døde søster for mine fødder. Ja, nærmest oven på dem. Lige der, foran os publikummer, ligger den tidligere dronning resten af de fem kvarter, den intense forestilling varer.