Vagtskifte hos Danmarks Radio

Lyt til artiklen

For ottende gang har Danmarks Radio valgt en Årets DR-kunstner for at stimulere en lovende musikerkarriere. Den kun 19-årige, men allerede markant meriterede Andreas Brantelid overtager titlen for 2007, og på programmet står Schumanns cellokoncert med RadioUnderholdningsOrkestret 24. februar og med Sjællands Symfoniorkester 24. marts samt 20. december Prokofjevs ’Sinfonia concertante’ med Radiosymfoniorkestret. Hertil kommer radioproduktioner, cd-indspilning af Haydn, Saint-Saëns og Tjajkovskij med Radiosymfoniorkestret samt koncerter i Norge, Sverige og Finland. Solid Schubert
Da Brantelid afløser Den Unge Danske Strygekvartet, blev vagtskiftet markeret med en koncert, der dels lod parterne mødes i første sats af Schuberts strygekvintet, dels lod dem træde i karakter hver for sig – alt inden for halvanden time.

Med adskillige enkeltsatser flagrende omkring to hele sonater af Gabriel Fauré og César Franck virkede konceptet ikke overbevisende; og uden den afskærmning, der plejer at høre til kammerkoncerter i Radiohuset, gjorde ufokuseret akustik ikke sagen bedre. Kvartettens bidrag demonstrerede med al ønskelig tydelighed forskellen mellem sammenbragte børn i et værk, som den af naturlige grunde ikke har den store fortrolighed med, og så det gennemfordøjede bud på andanten fra Carl Nielsens kvartet i g-mol, som ensemblet har cd-indspillet i det forløbne år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her