De er ganske unge, nogle af dem rene drenge at se til, men som de dog kan spille, de fem franskmænd, som torsdag gjorde Humlebæk usikkert! Og så så forskelligt!
Det var næsten ikke til at tro, at det var de samme strygere, der foldede sig ud i Joseph Haydns luftigt lette ’Lærke-kvartet’ og César Francks elegisk ulmende og romantisk svulmende klaverkvintet. Spændende og fantasifuldt I sidstnævnte overmåde smukke, lidenskabelige og alt for sjældent spillede værk, der samlede aftenens kræfter i monumentalt format, var det mættet klang og nervøst stormfulde sug på den ene side og – ofte i hastigt glidende skift – en lysende sart eller drømmesløret indadvendthed på den anden side, der farvede strygerspillet. Espressivo, appassionato og dolce. Bestandig blev man opmærksom på, hvor spændende og fantasifuldt værket er instrumenteret, mens ungdommeligt, men modent disciplineret temperament, lige så ungdommelig følsomhed og vagtsomt koncentreret sammenspil skabte intensitet.
