Der gemmer sig masser af dynamik og farver lige under lakken, og det er lakken, Adam Fischer ætser bort, når han, gennemsigtigt og gennemkarakteriseret, dirigerer Mozart med RadioUnderholdningsOrkestret. At det lille orkester har scoret en international kapacitet som den hypermusikalske ungarske chefdirigent, er et kup.
Og hvad Fischer får Underholdningsorkestret til at yde på trods af visse begrænsninger, er formidabelt. De to symfonier af den halvvoksne Mozart, der udgjorde første halvdel af orkestrets koncert søndag, viste med lysende entusiasme nok en gang, hvor meget liv der gemmer sig under pudderparykken hos wienerklassikeren. Underholdningsorkestret er på vej ud med symfonierne på cd. Der har de så forhåbentlig nogle horn med, der ikke er så sprukne og så meget bagud, som tilfældet var i Es-dur-symfonien nr. 26. Men strygerne ... jamen sikke de da er sammen og klinger! Sukkende silkeblødt, når de er sordinerede. Og sikken et udtryk, Fischer får fra sit lille, overbebyrdede orkester, der til hverdag spiller alt fra musical til reklame-jingles.
