Det lange hår er væk. Skægget er trimmet. Stemmen er mindre. Borte har for længst også taget den lange storternede frakke og de høje snørestøvler, som i begyndelsen af 1970’erne fik Ian Anderson til at føre sig frem på scenen som en vild faun forklædt som vagabond med blottet tværfløjte. En dickensk figur på den britiske rockscene.
Allerede dengang i 1972 udsendte Jethro Tull en prægtig dobbelt-lp med titlen ’Living the Past’. Senere lavede de ’Too Old to Rock’n’Roll: Too Young to Die’.




























