Kritik Skuffende aften manglede god stemning

Mezzosopranen Anne Sofie von Otter øver sammen med dirigenten Lars Ulrik Mortensen inden koncerten i Garnisons Kirke.
Mezzosopranen Anne Sofie von Otter øver sammen med dirigenten Lars Ulrik Mortensen inden koncerten i Garnisons Kirke.
Lyt til artiklen

Det handler om J.S. Bach, når mezzosopranen Anne Sofie von Otter i denne weekend indspiller en ny cd med Concerto Copenhagen for Deutsche Grammophon. Heldigvis kan nærmest alt lade sig gøre på cd, fristes man til at tilføje, for optaktskoncerten torsdag i København, der fulgte efter en tilsvarende koncert i Sverige, var virkelig et ret besynderligt spektakel. Måske er københavnerne bare uheldige med Anne Sofie von Otter. Sidste sæson aflyste hun sin medvirken i Debussys opera ’Pelléas et Mélisande’ i Operaen. Torsdag så man så – foran et publikum af entusiastisk applauderende CoCo-fans – Lars Ulrik Mortensen dirigere sit barokensemble med al den teatralske mani, der er hans særkende, mens aftenens trækplaster og vokalstjerne lignede en, der var alt, alt andet end tilfreds med situationen. Ændret program Lige så plastisk, Lars Ulrik red af sted på sin orgelbænk med armene dirigerende til højre og venstre, lige så stram i betrækket og støttestiv var den store dame.

Da det havde stået sådan på et stykke tid – med anstrengte, distancerende smil over for en heftigt engageret, voldsomt gestikulerende dirigent – trådte fru von Otter helt frem og bekendtgjorde, at grunden til, man kun svagt kunne høre hendes stemme, og at hun så »så plaget« ud, var, at hun var forkølet. Aha. I forvejen var der meldt sygdom fra den unge drømmetenor Anders Jerker Dahlin, og trods udmærket erstatning i form af Thomas Medici måtte flere indslag i aftenens program aflyses eller ændres.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her