Han har gået på hænder ind på scenen for at modtage sit bifald i Musikhuset i Århus, og han har sunget Radamès, da Operaen i København blev indviet.
Men det er nok Roberto Alagnas indsats i Puccinis ’La bohème’ – sammen med sopranen Angela Gheorghiu – som Den Jyske Opera inviterede til i 2003, der har skaffet den fransk-sicilianske tenor hans trofaste og begejstrede danske publikum. Ikke at der er noget at sige til det. Hånden på hjertet-sang Manden har en vaskeægte tenorstemme af den stærke, fuldklingende slags, der skal til for at forløse de store partier i det italienske og franske repertoire.






























