Siden sidst de efterhånden veletablerede, skotske kometer i Franz Ferdinand besøgte Roskilde Festivalen, har udviklingen været drastisk. For det første er det sjaskende regnvejr, kvartetten kunne kigge på sidst, erstattet med en umanerligt smuk solnedgang over Roskilde. For det andet er Franz Ferdinand blevet et af rockens største navne i kraft af det vellykkede album nummer to, 'You Could Have It So Much Better'. Og for det tredje skulle det denne søndag vise sig, at skotterne i mellem tiden er blevet et liveband af virkelig kaliber. Funklende enhed Selvfølgelig ikke overraskende, hvis man tager de omfattende turneer med sig. Men alligevel. Franz Ferdinand er blevet en funklende enhed med et lækkert, energisk punch, stramt swingende grooves og fængende, enkle lynnedslag på guitarerne. Så heftig har udviklingen været, at Franz Ferdinand uden antydning af problemer indtog den store scene foran et publikum så stenet, at monumentet Stonehedge i England burde været en sprælsk akrobat ved siden af. Men nej. Efter et par numre, bragede Franz Ferdinand hittet 'Do You Want To' af og så rejste dansestøvet sig atter foran scenen. Og nu da skotterne havde fat i publikum, slap de ikke taget. Koncerten blev en prægtig opvisning i positiv energi og charme fra ikke mindst sanger Alex Kapranos med den magtfulde stemme. »Sidste gang, vi var her, var det forfærdeligt. Regn og mudder over alt. Derfor er det fantastisk at se solen i jeres smukke ansigter«, bekendtgjorde han, og det kunne man kun være enig i. Velsmurt rocktog Så var det bare at hoppe på det velsmurte rocktog og nyde en sympatisk og effektiv koncert, der ville sit publikum alt det bedste. Med en smidighed i udtrykket, der er Franz Ferdinand helt egen, selv om mange gør sig umage for at efterligne gruppens heftige temposkift. Og med lovende varitionsmuligheder, der blev demonstreret i det nye nummer 'Losing Ground' og naturligvis den smukke ballade 'Walk Away'. Det gjorde Franz Ferdinand så. Men først efter at have leveret den sidste, varme olie, så natlampen over Roskilde kunne brænde gennem den sidste aften, der blev gjort dejligere af den fine skotske visit.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce