Han er kun i midten af tyverne, men med udsolgt hus i Carnegie Hall for nylig og, allerede for seks år siden, førstepris i den internationale Chopinkonkurrence er kinesiske Yundi Li for længst indskrevet i toppen af den internationale klaverliga. Det var derfor med de største forventninger, man gik til kineserens første koncert i København. Og det var derfor med blandede følelser og lidt overraskelse, man oplevede første halvdel af koncerten. På den ene side var solisten ubetvivleligt i besiddelse af et anslag i en særkvalitet, der ikke indehaves af ret mange pianister i dag. Et anslag, der over de seneste tre-fire år er vokset i styrke og autoritet. På den anden side brugte han dette anslag både stift og mestendels unuanceret i Mozarts kendte klaversonate i C-dur. Han spillede endda tre småfejl i sonaten. Men i Schumanns ungdommeligt overmodige 'Carnaval'-suite kom han til hægterne. Karakteristisk nok var det her de virtuost krævende af suitens i alt 21 karakterstykker, der vakte Li til live, mens de drømmende, indadvendte indslag stadig kunne virke noget stive i karakteriseringen. Så hvorfor hele fem hjerter? Fordi anden del af koncerten blev en forrygende oplevelse! Her var den 24-årige Li nået til det, han også på cd og dvd har vist, er hans kernerepertoire, nemlig 1800-tallets to ubestridt førende romantiske tangentbetvingere, Chopin og Liszt. Af Liszt havde Yundi Li i sidste øjeblik valgt i stedet for 'Rhapsodie espagnole' at spille den halvtimelange sonate i h-mol, som med sine ultimative kraftudladninger og sin sværmeriske poesi byder på hele den virtuose palet, der bringer det bedste frem i den unge mesterpianist. Saften og kraften i anslaget, den fuldtonende klaverklang, det virkelig komplette dynamiske spektrum, men også stilsikkerhed og formsans. Alt viste nu den fulde Tivolisal, at vi vitterlig havde en af vor tids topvirtuoser for os. På cd har han tidligere savnet modenhed i dette værk. Det savner han ikke længere. Chopins 'Andante spianato et grande polonaise' er en spinklere, mere lyrisk og lysfølsom sag og bekræftede med nænsomhed og følsomhed - plus fasthed og storhed i polonaisen - at Yundi Li er den fødte Chopinfortolker. Vi vidste det fra cd'erne, og i anden del af Li's klaveraften i Tivoli blev det så dokumenteret for øjnene af os. To kinesiske ekstranumre bredte akvarelnuancer ud med suveræne triller og subtil klangbehandling. Ikke stor musik i sin substans, men fuldstændig forrygende udført. Det var fodretid for danske klaverløver i Tivoli mandag aften, og var man et rovdyr - eller en hund, siger man vist - efter stor, romantisk pianisme, fik man, hvad man var kommet efter. I hvert fald i Yundi Li's kernerepertoire, Liszt og Chopin.