Hvor tæt kan man komme på musikken? Komponisten Simon Steen-Andersen lader til at være optaget af spørgsmålet, og med mikrofonerne skruet helt op og et operationskamera i miniformat spændt fast under klarinettens mundstykke kommer han så langt, man formentlig kan komme. Det 25 minutter lange afslutningsmonument af et solostykke for grotesk forstærket stillelegs-klarinet og sort-hvide videoprojektioner var ganske vist koncertens mindst interessante, men også mest sigende værk. Her fik vi, med meget få toner og dogmeagtigt håndholdte ultranærbilleder af musikerens øje og mund, vist, hvad det er, den 30-årige vil. Han vil ind under huden på lyden. Helt ind. Det lykkes betydelig bedre i tre fede femminuttersværker med den ordlegende fællestitel 'Next to beside besides'. De kan spilles for hvad som helst og med så mange instrumenter, man lyster. Den flaprende, forstørrede lyd af en kontrabasstreng i knagende bevægelse. De sanseligt indbydende lyde fra en gnedet lilletromme eller en stumt, alternativt trakteret piccolofløjte. Alle var de øreåbnere i traditionen fra den tyske mester Helmut Lachenmann. Simon Steen-Andersen undersøger lyden med en kirurgs opmærksomhed og en filosofs nysgerrighed. Hvad kommer først? Hønen eller ægget? Lyden eller bevægelsen, når bittesmå musikbegivenheder flyttes fra et instrument til et andet? Samtidig med, at de filmes og forstørres. Alt det har han skrevet om i programbogen. Koncerten afslørede med overvågningskamera fire mand koncentreret begravet i et flygel i gang med at frembringe alskens dejlige lyde. Med en del forvirring til følge inviterede komponisten publikum til at betragte den flersporede lyd- og tegnefilminstallation 'Loloopop' fra scenen. Koncertens ældste værker, en strygekvartet fra 1999 og et ensemblestykke for 14 musikere fra 2001, viste, hvor sikker en komponist allerede den meget unge Steen-Andersen var. »Happy new ears« ønskede den amerikanske avantgardist og lydguru John Cage os og bad os alle sammen lytte til alverdens lyde med musikører. Simon Steen-Andersen er på vej ad samme spor. Og med så meget håndværksmæssig kunnen, som hans tidlige værker viste, og så meget nysgerrighed, som de senere demonstrerede, må han kaldes et oplagt talent.