Rap uden rygende pistoler, bitsches, ho's og hampeplanter. Sange på et selvopfundet sprog. Et miniband fra vestjyske Ringkøbing som åbningsnavn på Roskilde Festivals store scene. Lyder det som det rene skære volapyk? Fair nok, i så fald, for det er just, hvad Ikscheltaschel begiver sig af med. På den led er bandet, der er samlet omkring fætrene Søren Kjærgaard og Kresten Osgoods selvopfundne vrøvlesprog, sådan set indbegrebet af Roskilde Festival og et indlysende valg til at åbne festen. Den fest, der i sine bedste stunder netop består af absurde beats, sublimt nonsens og en udefinerlig stemning af noget på engang ubegribeligt og ubegribeligt rart. En stemning, man ikke skulle mange taktslag ind i Ikscheltaschels koncert for at finde. Den funky og sine steder lounge-cool rapmusik, der hæmningsløst låner fra og tager tykt pis på den ofte vældigt selvhøjtidelige, macho-rap, swinger medrivende. Et forventningsfuldt publikum tog sultent imod de forførende rytmer og de vrøvlevers, der ret beset må lyde som dansk eller hollandsk i ørerne på gæster i vort bette land eller Holland. »Mit der Örfel in der Pörfel?«, kan lyde som noget plattysk poesi. »Dem Ikschel Pikschel taschel fon« lyder som udkrads fra en serviet på en af Amsterdams rygercafeer. Og hvor skulle man ellers finde slige sager, nu da Pim og de øvrige drenge fra Team Easy On har kørt cyklerne i stalden? Man kunne med nogen ret frygte, at legen ville blive for barnagtig og døren til nørdernes drengeværelse hamre i og lukke Ikscheltaschel inde i deres eget univers. Men sådan gik det ikke på Orange Scene, hvor bandets maskot, en grøn klon af en hest og en krokodille samt et større kor, vinkende og syngende, i klare pang-farver, var med til at holde underholdningsværdien stor og lige så konstant som det store og dansende publikum. Det er en vanskelig post overhovedet at stå på Orange Scene og at åbne den er en manddomsprøve, som mange har knækket nakkerne på. Men Ikschelstaschel kunne roligt knejse med selv samme nakke efter en fyrig festforestilling, som måske nok minder om en løssluppen musiktime på en højskole. Men ikke desto mindre gør det på en måde, som sagtens vil kunne begå sig internationalt. Fordi Ikscheltaschel på alle måder er noget unikt.