Kapellet har strygerne, plejer man at sige, når Radiosymfoniorkestret roses for deres gode træblæsere. Men i søndags havde kapellet det hele. Strygere, der uanset ujævnheder i småtingsafdelingen betog med deres samlede lette og smukke klang. Og træblæsere, først og fremmest inkarneret i den akvarelagtigt raffinerede klarinettist Lee Morgan, der førte an som solist i Richard Strauss. Uanset hvad kapelmusikerne spillede, gik det godt denne eftermiddag. De smukke ekkoer af 'Rosenkavaleren' i begyndelsen af Strauss' sidste orkesterværk, hans 'Duet-concertinio' for klarinet, fagot og strygere fra 1947, var en nydelse. Amerikaneren Samuel Barbers tragiske og lige så senromantisk klingende 'Adagio', skrevet ti år forinden som del af komponistens eneste strygekvartet, lettede som en stor, sørgmodig Fugl Føniks, fløj ind i ilden - og genopstod i skønhed. Beethovens friske 2. symfoni blev ganske operaagtig i udtrykket. Dejligt klar i dynamikken, slankt formet og tydeligvis grundigt indstuderet. Mand for at præstere alt dette med Det Kgl. Kapel var den svenske dirigent Mats Rondin. Hør ham, næste gang han kommer til byen. Han er dygtig. thomas.michelsen@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen