Ingen tvivl om, at Radiosymfonikerne har sympati for den lille Alan Buribayev fra Kasakhstan. Ved Malkokonkurrencen i 2001 løb den unge dirigent i den røde strikvest med juryens specialpris. Men hans omgang med Tjajkovskijs violinkoncert i sidste uge lod noget tilbage at ønske. Ved denne Radiosymfonikernes årlige snig-sæsonpremiere i Tivoli trådte den ene af orkestrets tre koncertmestre, Christina Åstrand, frem som solist i Tjajkovskijs violinkoncert, men hun, og publikum, måtte lide under stampende tempi og tunge tilløb på grund af den nu 23-årige dirigent, der - selv om han meget af tiden havde næsen nede i partituret - ikke fulgte dets angivelser så nøje. Åstrand selv? Jo da. Bortset fra skingre toptoner og ikke så mange klanglige farveskift kom hun udmærket igennem koncerten. At hun tabte violinens skulderstøtte ved overgangen til finalen, er måske et hændeligt uheld. Men under alle omstændigheder glæder jeg mig, til koncerten igen er på Radiosymfoniorkestrets program i november, hvor Nikolaj Znaider givet vil forløse den, sådan som den immervæk og desværre ikke blev forløst i Tivoli. Berlioz får vi meget at høre til i år, thi det er, som mange vil have bemærket, Berlioz-år. Ved denne koncert fik vi hans 'Romersk Karneval'-ouverture. Tjajkovskijs 5. Symfoni opviste både smukke orkesterdetaljer og flere uheldige kalibreringer fra Buribayevs side. Således kunne man slet ikke høre trompeterne ved deres vigtige indsats i slutningen af finalen. Buribayev har garanteret vundet Radiosymfonikernes hjerter. Men han har stadig ting at lære, den 23-årige dirigentspire fra Kasakhstan.