Her i avisen har vi i de seneste måneder talt varmt for Albertslund-gruppen Suspekt og Århus V-rapperen L.O.C. Begge navne har netop udgivet deres andet album, og begge har i den anledning udviklet sig heftigt: Suspekt har smidt de allerdummeste drengerøvsattituder til fordel for en klædelig selvdistance. L.O.C. har forfinet sin scenevante performerstil. Og producerne bag begge plader, Rune Rask og TROO.L.S., er for tiden suveræne herhjemme, når det kommer til stærke omkvæd og fængende, distinkte beats. Der var med andre ord forventninger nok at indfri før lørdagens optræden i et propfyldt Lille Vega - der samtidig var afslutningen på en lille danmarksturné. Det var Suspekt der stod øverst på plakaten, men koncerten var i realiteten et miskmask af de nævnte navne, der tilsammen udgør hovedkræfterne i rapgrupperingen F.I.P., der står for noget så farligt som Full Impact Productions. Fuld slagstyrke var der også fra scenen fra første minut. Fem brølende testosteronaber (L.O.C., Ralle Malone, TROO.L.S. samt Suspekts Orgi-E og Bai-D) gjorde front mod publikum, mens computermand Rune Rask og trommeslageren Ulf Scott tog sig af den rytmiske backing, af og til suppleret af bas og keyboards. De havde en fest, ungersvendene (for unge er de - gennemsnitsalderen ligger vel omkring de 23). Og det havde vi andre også. Men det stod også hurtigt klart, at det var numrene fra L.O.C.s nye album, 'Inkarneret', der stod sig bedst live. F.I.P.-klikens rap overvælder ikke med uforglemmelige punchlines eller særlig finurlighed, men derimod med voldsom energi og uafviselige omkvæd. Og her havde nye L.O.C.-numre som 'Hvem' og 'Undskyld' ganske enkelt den skarpeste profil, hvorimod hans ældre sager som 'Absinthe' og 'Drik Din Hjerne Ud' allerede virkede trætte. Også enkelte Suspekt-numre, især 'Kender Du Typen' og semi-hittet 'Fuck'd Up Og Misforstået', satte sig fast, mens de ellers glimrende 'Kinky Fætter' og 'En Vej' ikke kunne holde til livesituationens rod. Det skyldtes ikke mindst de livespillede trommer, der kun sjældent gjorde noget godt for de skarpe produktioner. Det til trods skabte F.I.P. et virkelig medrivende hip hop-jam. Både L.O.C. og Suspekt har noget væsentligt at sige om at være hedspore i storbyen, og de gør det i en klassisk maskulin kombination af paranoia og overmod. Koncerten var ingen decideret magtdemonstration fra landets p.t. førende hip hop-crew, men læssevis af glæde og højspændt power kan jo også gøre det. janus.koster@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen