De to aftener kunne have været klemt sammen til én, hvis kun de hørværdige værker skulle have været præsenteret. Og så var det endda bare en brøkdel af kulturfremstødet Up North, der blev vist frem for det danske publikum i sidste uge. Med støtte fra bl.a. Nordisk Ministerråd var danske musikere sidste år i Dublin og spille. Unge talenter og garvede komponistnavne fra hele Norden havde bidraget med værker. Hvad det danske og det irske ensemble spillede fra festivalen i Den Anden Opera, trak imidlertid en del veksler på tålmodigheden. Og forsøget på at gøre koncerterne til totaloplevelser ved hjælp af videoart oven i musikken, var fatalt for værker som Svend Hvidtfelt Nielsens 'Kainssange', der blev forvandlet fra selvstændigt musikalsk udtryk til underspillet billeddrama med forvir- rende underlægningsmusik. De gode oplevelser var to sager af finske Kaija Saariaho, der tæller blandt de prøvede nordiske komponister. Hun ved, hvad hun har med at gøre, når hun laver musik med computer. To soloværker fra hendes hånd for violin og fløjte udsat for supernaturalistiske klangrum var sammen med Ejnar Kandings 'Gaukler' for kvartet og computer processing værd at skrive ind i huskebogen. Ikke mindst fløjteværket 'NoaNoa', der leger virkningsfuldt med idiomatiske floskler i stærkt afvekslende, kunstig akustik. Og så fik jeg en positiv overraskelse fra den unge irske komponist Donnacha Dennehy. Stykket til minde om Dennehys lærer Herbert Brün - 'To Herbert Brün' hedder de fire satser - er så fuldt af overraskende og levedygtige musikalske idéer, at det som afslutning på Crash Ensemblets koncert torsdag omtrent var i stand til at opveje den solide fornemmelse af tidsspilde, hovedparten af programmet ellers afstedkom hos denne anmelder. thomas.michelsen@pol.dk